Folie i undervisningen

Anja Bjerremann Jensen
 

Fra kreativ ide til færdigt værk…

Fredag d. 6. november fra 17.00 - 21.00
Lørdag d. 7. november fra 10.00 - 16.00

Hvordan kan stencilarbejde og folieteknikker bringe nye kreative muligheder ind i billedkunstundervisningen? På dette praksisnære kursus får du som billedkunstlærer mulighed for at arbejde med folie som kunstnerisk materiale – og som didaktisk redskab i undervisningen.

Kurset henvender sig til aktive billedkunstlærer, der ønsker at udvikle deres tekniske og æstetiske færdigheder med folie og stencils i et professionelt værkstedsmiljø.

Vi arbejder med forskellige typer folie (bl.a. Oracal, Hotmark, vinduesfolie og transparent), og du får praktisk erfaring med:

  • Design og udklip af stencils i folie
  • Abstrakt formgivning i 3 farver
  • Monteringsteknikker – både tør og våd
  • Værktøj, leverandører og produktionsflow
  • Varmebehandling og sammensmeltning af farver

Du får desuden inspiration til, hvordan du kan integrere folieteknikker i undervisningen og skabe elevopgaver med høj faglig og visuel kvalitet.

Materialer for kurset betales til underviseren på dagen.

Overnatning er ikke en del af vores tilbud.

Underviser

Anja Bjerremann Jensen blev uddannet mediegrafiker hos Fyens Stiftstidende i 1988 og har siden sat sit præg på både reklamebureauer og webhuse i Odense.
 
Med en solid baggrund i det visuelle håndværk har hun siden 2004 delt sin passion som faglærer i det mediegrafiske fag. I 2022 tilføjede hun endnu en kreativ streng til sin bue med en uddannelse som billedkunstlærer.
 
I dag bringer hun sin erfaring og skaberglæde i spil som faglærer på FGU Fyn i Assens.

Information om arrangementet

Dato og tid Fredag d. 6. november 2026 kl. 17:00 til lørdag d. 7. november 2026 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist Onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 12:00

Sted FGU Fyn
Fredensvej 25
5620 Glamsbjerg

Arrangør

Danmarks Billedkunstlærere Kreds 5
Tlf. +45 27280367
dbkreds5@gmail.com

Hop til start tilmelding